Vil du vide mere om projektet?
Kontakt projektleder Kasper Villumsen, hvis du ønsker at vide mere.
Hansen & Andersen er stolte af vores bidrag til et af Region Hovedstadens mest ambitiøse hospitalsbyggerier - Ny Psykiatri Bispebjerg.
Ny Psykiatri Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens omfattende investering i fremtidens hospitalsbyggeri. Projektet er udviklet med fokus på tryghed, overskuelighed og nærhed til naturen – og udgør et markant løft af de fysiske rammer for psykiatrisk behandling i Danmark.
Ny Psykiatri Bispebjerg er opføres i tre etaper:
Når byggeriet står helt færdigt, vil det samlede areal udgøre ca. 37.500 m² med plads til 200 enestuer og en bred vifte af behandlings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter – herunder sanserum, ECT-klinik og ambulatorier.
Det arkitektoniske hovedgreb – udviklet af PLH Arkitekter i samarbejde med Friis & Moltke – nedbryder det store kompleks i mindre enheder, inspireret af de historiske pavillonbygninger i parken omkring Bispebjerg Hospital. De nye bygningskroppe placeres som rektangler i to plan, asymmetrisk i terrænet og bundet sammen af grønne landskabsbånd, som trækker naturen helt ind mellem husene.
Alle sengeafsnit får direkte adgang til indre haverum – også dem, der ligger på første sal – via et spejlvendt etagegreb. Dette skaber hjemlighed, overskuelighed og en klar struktur for både patienter og personale.
Projektet er udformet i tæt samarbejde med både personale og tidligere patienter, som har bidraget med værdifulde perspektiver på alt fra indretning af fællesområder til personalefaciliteter. Gennem en række workshops er løsningerne udviklet, så de både understøtter det kliniske arbejde og skaber rum for ro, værdighed og socialt samvær.
Hansen & Andersen har været ansvarlig for udførelsen af murerarbejdet i etape 2.
Kontakt projektleder Kasper Villumsen, hvis du ønsker at vide mere.
Vi udfører en bred vifte af opgaver for vores kunder, men har selvfølgelig nogle kernekompetencer.
Hansen & Andersen er årligt en del af flere DGNB-certificeret byggeprojekter på hele Sjælland. Uanset om projektet omfatter en renovering eller nybyg, så matcher det vores mål som at bidrage til en grønnere fremtid.
Har du brug for hjælp til dit projekt?
Kontakt en af vores medarbejdere, og få et uforpligtende tilbud på dit projekt.